Idrætsblog
9-5-19
O-løb
7-5-19
Modulprøve 2 Modulprøven har bestået af boldspil svingserie behændighedsøvelser og spring Boldspil er lavet i samarbejde med en anden studiegruppe. Vi har taget udgangspunkt i kidsvolly og derudfra arbejdet med niveau 1, 2 og 3. I svingserien brugte vi sangen "The Connells med nummeret ’74-’75" Svingserien bestod af fem forskellige sving. Serien blev gentaget to gange. Vi ved efter fremvisningen af serien, at vi fremadrette skal have mere fokus på et æstetiske udtryk og dansedugen. Derudover skal vi overveje placering, tøj og mere øvelse til synkron sving , så det ser pænere ud.
Sving video:
Behændighedsøvelser og spring skulle filmes på forhånd og fremvises som film. Igen skal vi til næste gang have mere fokus på det æstetiske udtryk. øvelserne måtte gerne være forskellige indenfor studiegruppen. Jeg viste en balanceøvelse efterfulgt af en rulle, samt forlæns salto i spring.
Video:
12-4-19 Opvarmning
Vi har lavet et opvarmningsprogram, hvori et kerneelement var musik, at anvende denne musik som redskab i opvarmningen.
Øvelserne der skal inkluderes i opvarmningsprogrammet skal indeholde følgende elementer:
Bevægelighed
Styrke
Kondition
Koordination
Vi havde i vores studiegruppe fordelt os på nogle forskellige områder. Morten og Thorbjørn startede ud med nogle øvelser der starter i et lavt intensitetsniveau, med fokus på bevægelighed. Vi havde fundet et stykke musik, der starter stille og roligt, men samtidig har en tydelig puls, som de studerende skal bruge når de skal kaste ærteposer senere i opvarmningen. Der er tænkt meget i at øvelserne laves fra kold tilstand.
Efterfølgende arbejde vi meget noget styrke. Her blev det svært, at finde musik der passede til denne type opvarmning.
Overordnet selv fik vi, at vide at opvarmningen i sig selv var god, men opgaven lød sig, at musikken skulle bruges som redskab. Dette var delvis opfyldt.
Musik: https://www.youtube.com/watch?v=8fBO6W3M2tI
12-4-19 Parkour
Parkour er inden for redskabsgymnastikken genre. Dog er redskabsgymnastikken mere fokuseret på arme, ben, fodled, kropsposition osv. hvorimod parkour er der ikke den samme form for korrekthed. Parkour er mere afslappet og energibesparende. Det handler mere om fart, bevare farten og sit bevægelsesflow. I redsbaksgymnastikken er balancerne ofte statiske, i parkour er de dynamiske.
Vi har i grupper arbejdet med forskellige øvelser som bl.a. øve et roll, precision jump, cat balance, cat leap, tic-tac og two handed vault. Redskaber var stillet op og ved hjælp fra en QR kode (til Youtube) kunne vi se hvordan øvelsen skulle udføres. Vi øvede os på det forskellige stationer og til sidst skulle de alle sættes sammen til et run. (Se video)
9-4-19 Idrætsskader Akutte skader: Skader der sker pludseligt og akut ved træning.Overbelastningsskader: Skader som opstår som følge af forkert belastning gennem længere tid. Når skader sker:Spørg - hvor det gør ondtSe - på skaden og vurderBerør - om nødvendigtIværksæt - behandlingen RICEMRest - holdes helt i roIce - nedkøl området, mindsker hævelse og smerteCompression - forbind det skadede område, hindre blodomløbet i områdetElevation - hævet over hjertetMobilisering - påbegyndelse af træning efter skade
5-4-19 Store testdag i følgende: Fysiske test Kordnation test Balancetest Styrketest
8-1-19
Jeg har gennem hjemmesiden findveji.dk løbet mit o-løb i Folkeparken Roskilde. Her er overstående billeder min tracking fra mobilen. Det første billede viser ruten jeg løb. Denne rute har været overraskende nem sammenlignet med ruterne i Boserup skov.
Jeg har valgt, at vise et diagram for mit løb (billede 3), da jeg synes det var lidt sjovt, at se mine samtlige stop for turen, da jeg skulle indtaste koden for løbet.
7-5-19
Modulprøve 2 Modulprøven har bestået af boldspil svingserie behændighedsøvelser og spring Boldspil er lavet i samarbejde med en anden studiegruppe. Vi har taget udgangspunkt i kidsvolly og derudfra arbejdet med niveau 1, 2 og 3. I svingserien brugte vi sangen "The Connells med nummeret ’74-’75" Svingserien bestod af fem forskellige sving. Serien blev gentaget to gange. Vi ved efter fremvisningen af serien, at vi fremadrette skal have mere fokus på et æstetiske udtryk og dansedugen. Derudover skal vi overveje placering, tøj og mere øvelse til synkron sving , så det ser pænere ud.
12-4-19 Opvarmning
Vi har lavet et opvarmningsprogram, hvori et kerneelement var musik, at anvende denne musik som redskab i opvarmningen.
Øvelserne der skal inkluderes i opvarmningsprogrammet skal indeholde følgende elementer:
Bevægelighed
Styrke
Kondition
Koordination
Vi havde i vores studiegruppe fordelt os på nogle forskellige områder. Morten og Thorbjørn startede ud med nogle øvelser der starter i et lavt intensitetsniveau, med fokus på bevægelighed. Vi havde fundet et stykke musik, der starter stille og roligt, men samtidig har en tydelig puls, som de studerende skal bruge når de skal kaste ærteposer senere i opvarmningen. Der er tænkt meget i at øvelserne laves fra kold tilstand.
Efterfølgende arbejde vi meget noget styrke. Her blev det svært, at finde musik der passede til denne type opvarmning.
Overordnet selv fik vi, at vide at opvarmningen i sig selv var god, men opgaven lød sig, at musikken skulle bruges som redskab. Dette var delvis opfyldt.
Musik: https://www.youtube.com/watch?v=8fBO6W3M2tI
12-4-19 Parkour
Parkour er inden for redskabsgymnastikken genre. Dog er redskabsgymnastikken mere fokuseret på arme, ben, fodled, kropsposition osv. hvorimod parkour er der ikke den samme form for korrekthed. Parkour er mere afslappet og energibesparende. Det handler mere om fart, bevare farten og sit bevægelsesflow. I redsbaksgymnastikken er balancerne ofte statiske, i parkour er de dynamiske.
Vi har i grupper arbejdet med forskellige øvelser som bl.a. øve et roll, precision jump, cat balance, cat leap, tic-tac og two handed vault. Redskaber var stillet op og ved hjælp fra en QR kode (til Youtube) kunne vi se hvordan øvelsen skulle udføres. Vi øvede os på det forskellige stationer og til sidst skulle de alle sættes sammen til et run. (Se video)
9-4-19 Idrætsskader Akutte skader: Skader der sker pludseligt og akut ved træning.Overbelastningsskader: Skader som opstår som følge af forkert belastning gennem længere tid. Når skader sker:Spørg - hvor det gør ondtSe - på skaden og vurderBerør - om nødvendigtIværksæt - behandlingen RICEMRest - holdes helt i roIce - nedkøl området, mindsker hævelse og smerteCompression - forbind det skadede område, hindre blodomløbet i områdetElevation - hævet over hjertetMobilisering - påbegyndelse af træning efter skade
5-4-19 Store testdag i følgende: Fysiske test Kordnation test Balancetest Styrketest
2-4-19
Idrætsteknik i boldspil
Udviklingszoner - Behagelughedszonen, Udviklingszoner og frustrationszonen. Undervisningen blev efterfulgt af analyse af følgende slag-
Finderslag:
29-3-19 Innovationlab Hvad blev du mest overrasket over ved besøget på skolen? Det overraskede os mest, at eleverne var meget deltagende i timen og havde meget gå på mod. Det overraskede os også hvor forskellige de to hold var, samt hvordan de kunne påvirke hinanden. Hvad var den bedste oplevelse ved besøget på skolen? Den bedste oplevelse var børnenes positivitet og gå på mod. Hvilke overvejelser havde I gjort jer vedr. følgende punkter: - Starten på timen var meget positiv. Eleverne var super kreative til opvarmningsdansen. Der var god struktur fra start. - Når I skulle give en fælles instruktion bliver det inddelt så eleverne ikke bliver forvirret ved at hører på flere. Derfor god inddeling mellem studerende. - Når I skulle stoppe et forløb var lidt bøvlet. Det gik pludseligt lidt hurtigt. Evt introduktion til, at gå ind i nabo sal efter slut time. - Afslutningen af timen var meget positiv. Eleverne var gode til at snakke om diverse om er fra måtten. Jeg tror de har set den før. Hvordan gik det så vedr. ovenstående – var det noget som I ikke havde tænkt på? Vi havde ikke tænkt på hvad vi egentlig vil med vores observation. Vi observerende men uden henblik på formålet. Derudover havde vi ikke tænkt over vores egen deltagelse i forløbet. Ros og ris til det at arbejde med innovations lab i idræts faget. Overordnet set god struktur. Minus at vi ikke deltog i kryds og noget af undervisningen kun var delvis realistisk til praksis på egen hånd.
22-3-19 Redskabsgymnastik - spring
I redskabsgymnastik har vi arbejdet meget med spring. Man skal altid sørge for en forsvarlig opstilling, hvor der ikke er hul i opsætningen. Derudover er det godt at have et stående afsæt (ikke tilløb) og brug af skumplinter og progression. Forlæns salto Video: I arbejdet med forlæns salto kan man starte med rulle over skumplint fra stående afsæt og med fokus på hage mod bryst og arme om ben. Herefter kan man øge sværhedsgraden: hop på trampet til rulle på plint, hop fra plint til trampet til rulle, hop til trampet med håndafsæt på skumplint, hop til trampet til forlæns salto med fysisk modtagning og fokus på at øge rotationen (stadig skumplint som sikkerhed), og til sidst forlæns salto uden skumplint. Baglæns salto Video: Opledende øvelser: Ligge på skumplint på ryggen med hovedet ud over kanten. Sving benene baglæns og roter på den horisontale akse og land på benene. Hop til trampet og tilbage mens der fokuseres på fleks i ryggen og armene strakte oppe-bagud. Modtagere har godt fat i trøjen så de kan hive én tilbage. Inkluder skumplint og hop fra trampet tilbage på skumplinten hvorpå der rulles baglæns. Modtagere hjælper med rotationen ved at løfte ved knæhasen (væk fra tyngdepunktet - dermed mere rotation). I den færdige baglæns salto kommunikerer springeren om hun/han vil lave nogle prøve-hop og hvor mange, hvorefter den færdige salto udføres. Springer har fokus på afsæt og retning, og derefter armene der først strækkes bagud og derefter tages sammen om knæene der føres mod brystet, hvorefter man skal forøge intertimomentet for at bremse rotationen og lande udstrakt. Modtagere har fokus på at hive springer tilbage hvis nødvendigt og fremme rotationen ved løft på knæhaser og at følge springeren. Lavt overslag Video: Opledende øvelser til kip: Liggende på ryggen, strakte arme. To hjælpere holder på hver underarm, så håndledende ikke belastes. Eleven på ryggen laver kip mens de to hjælpere løfter. På en air-track madras tager eleven et eller tilløb med samlet bens-afsæt. Hoved og hænder placeres i en trekant, ryggen er strakt, benene er strakt. Eleven forsøger at nå lidt over 90 grader (7-talsstilling), mens en hjælper holder dem låst fast i positionen i få sekunder, hvorefter "springeren" lades falde ned igen. Til sidst kan man bruge en kip-opsætning som vist i videoen. Stående på trampetten hopper man op i en 7-tals stilling og ned på trampetten igen. Modtagere sørger for man ikke falder for forover. I det færdige lave overslag udføres kippet kort efter hænderne er placeret på skumplint. Man kan vælge at sætte hoved i som støtte. Modtagere sikrer skuldrer så nakken ikke bøjes, og lænden hvis springeren mangler fart til at komme over plinten. Jeg er ikke blevet filmet i mine spring, da jeg særligt har fokuseret på modtagningen.
8-3-19 Hvorfor skal vi have idræt? - det er dannende
”sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom og svaghed”
Sundhed = fysisk velvære + psykisk velvære + socialt velvære
Fagformål:Eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer
til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå
forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet
mellem sundhed, seksualitet og familieliv.
Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig med egne og
andres erfaringer og undren i emnet for at medvirke
til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde
samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet
i samspil med andre. Emnet skal endvidere medvirke
til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og
rettigheder samt forståelse for andres.
Stk. 3. I sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab skal eleverne udvikle forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for
sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme
egen og andres sundhed.
5-3-19
Teori om boldspil Undervisning i Baggerslag/kast og fingerslag Jeg har viden om - • kaste og gribe bolden • samarbejde om et spil • udføre en underhåndsserv • Fingerslags-gribning • reglerne på level 1 og spille spillet • kaste og gribe med baggerslagskast/gribninger • Justere reglerne, så de passer til individuelle formåen • samarbejde om forskellige øvelser og spil • reglerne på level 2 og spille spillet
• finde spille rytmen • udføre et baggerslag • udføre et fingerslag • udføre en gribe -kastehævning • bruge fingerslag og baggerslag til at kontrollere bolden • reglerne på level 3 og kunne spille spillet• bruge / kende de faglige ord og begreber, der bruges i Kidsvolley
Finderslag:
Baggerslag:
Underhåndserv:
29-3-19 Innovationlab Hvad blev du mest overrasket over ved besøget på skolen? Det overraskede os mest, at eleverne var meget deltagende i timen og havde meget gå på mod. Det overraskede os også hvor forskellige de to hold var, samt hvordan de kunne påvirke hinanden. Hvad var den bedste oplevelse ved besøget på skolen? Den bedste oplevelse var børnenes positivitet og gå på mod. Hvilke overvejelser havde I gjort jer vedr. følgende punkter: - Starten på timen var meget positiv. Eleverne var super kreative til opvarmningsdansen. Der var god struktur fra start. - Når I skulle give en fælles instruktion bliver det inddelt så eleverne ikke bliver forvirret ved at hører på flere. Derfor god inddeling mellem studerende. - Når I skulle stoppe et forløb var lidt bøvlet. Det gik pludseligt lidt hurtigt. Evt introduktion til, at gå ind i nabo sal efter slut time. - Afslutningen af timen var meget positiv. Eleverne var gode til at snakke om diverse om er fra måtten. Jeg tror de har set den før. Hvordan gik det så vedr. ovenstående – var det noget som I ikke havde tænkt på? Vi havde ikke tænkt på hvad vi egentlig vil med vores observation. Vi observerende men uden henblik på formålet. Derudover havde vi ikke tænkt over vores egen deltagelse i forløbet. Ros og ris til det at arbejde med innovations lab i idræts faget. Overordnet set god struktur. Minus at vi ikke deltog i kryds og noget af undervisningen kun var delvis realistisk til praksis på egen hånd.
22-3-19 Redskabsgymnastik - spring
I redskabsgymnastik har vi arbejdet meget med spring. Man skal altid sørge for en forsvarlig opstilling, hvor der ikke er hul i opsætningen. Derudover er det godt at have et stående afsæt (ikke tilløb) og brug af skumplinter og progression. Forlæns salto Video: I arbejdet med forlæns salto kan man starte med rulle over skumplint fra stående afsæt og med fokus på hage mod bryst og arme om ben. Herefter kan man øge sværhedsgraden: hop på trampet til rulle på plint, hop fra plint til trampet til rulle, hop til trampet med håndafsæt på skumplint, hop til trampet til forlæns salto med fysisk modtagning og fokus på at øge rotationen (stadig skumplint som sikkerhed), og til sidst forlæns salto uden skumplint. Baglæns salto Video: Opledende øvelser: Ligge på skumplint på ryggen med hovedet ud over kanten. Sving benene baglæns og roter på den horisontale akse og land på benene. Hop til trampet og tilbage mens der fokuseres på fleks i ryggen og armene strakte oppe-bagud. Modtagere har godt fat i trøjen så de kan hive én tilbage. Inkluder skumplint og hop fra trampet tilbage på skumplinten hvorpå der rulles baglæns. Modtagere hjælper med rotationen ved at løfte ved knæhasen (væk fra tyngdepunktet - dermed mere rotation). I den færdige baglæns salto kommunikerer springeren om hun/han vil lave nogle prøve-hop og hvor mange, hvorefter den færdige salto udføres. Springer har fokus på afsæt og retning, og derefter armene der først strækkes bagud og derefter tages sammen om knæene der føres mod brystet, hvorefter man skal forøge intertimomentet for at bremse rotationen og lande udstrakt. Modtagere har fokus på at hive springer tilbage hvis nødvendigt og fremme rotationen ved løft på knæhaser og at følge springeren. Lavt overslag Video: Opledende øvelser til kip: Liggende på ryggen, strakte arme. To hjælpere holder på hver underarm, så håndledende ikke belastes. Eleven på ryggen laver kip mens de to hjælpere løfter. På en air-track madras tager eleven et eller tilløb med samlet bens-afsæt. Hoved og hænder placeres i en trekant, ryggen er strakt, benene er strakt. Eleven forsøger at nå lidt over 90 grader (7-talsstilling), mens en hjælper holder dem låst fast i positionen i få sekunder, hvorefter "springeren" lades falde ned igen. Til sidst kan man bruge en kip-opsætning som vist i videoen. Stående på trampetten hopper man op i en 7-tals stilling og ned på trampetten igen. Modtagere sørger for man ikke falder for forover. I det færdige lave overslag udføres kippet kort efter hænderne er placeret på skumplint. Man kan vælge at sætte hoved i som støtte. Modtagere sikrer skuldrer så nakken ikke bøjes, og lænden hvis springeren mangler fart til at komme over plinten. Jeg er ikke blevet filmet i mine spring, da jeg særligt har fokuseret på modtagningen.
8-3-19 Hvorfor skal vi have idræt? - det er dannende
5-3-19
Teori om boldspil Undervisning i Baggerslag/kast og fingerslag Jeg har viden om - • kaste og gribe bolden • samarbejde om et spil • udføre en underhåndsserv • Fingerslags-gribning • reglerne på level 1 og spille spillet • kaste og gribe med baggerslagskast/gribninger • Justere reglerne, så de passer til individuelle formåen • samarbejde om forskellige øvelser og spil • reglerne på level 2 og spille spillet
• finde spille rytmen • udføre et baggerslag • udføre et fingerslag • udføre en gribe -kastehævning • bruge fingerslag og baggerslag til at kontrollere bolden • reglerne på level 3 og kunne spille spillet• bruge / kende de faglige ord og begreber, der bruges i Kidsvolley
Efter vi arbejde med 7-talstilling arbejde vi på air tracken.
Vi blev inddelt drenge og piger, hvor vi arbejdede på overslag med klip. Vi
modtog vores medstuderende på skift. Lige så snart, at man havde øvelsen, kunne
man arbejde videre med at lave hele overslaget.
8-1-19
Dansk og udtryk
Vi har haft om dans og gangmønster. Undervisningen startede ud med, at vi sammen lave forskellige gangmønstre. Her var det vigtigt (til en undervisning), at eleverne får fri leg til at udforske hvad der kan være af forskellige gangmønstre. Susanne valgte ikke, at kommentere på vores øvelse, derimod deltog hun selv ved, at lave lignende gangmønstre der spejlede os studerende. Dermed kommenterede hun ikke på de studerende og gav inspiration til eleverne for, at vi kunne udvikle vores gangmønstre.
Refleksion af egen dans. Umiddelbart vil jeg selv mene, at selve dansen går fint. Problemet er, at jeg hurtigt glemmer dansen og dermed ryger ud af takt. Så snart jeg er ude af takten er det svært, at finde tilbage igen.
https://www.youtube.com/watch?v=AJ1l2r5ipkk&feature=youtu.be&fbclid=IwAR0BQuyWW-nMBvbL7LvwTa6CApEoDw1gbpT5sfRd6Y6tr-FbG5Pjx2d8hHY
6-12-18
Anatomi og bevægelse
Anatomi og bevægelse
Dagens undervisning stod på anatomi- og bevægelseslærer,
hvor vi skulle udføre nogle forskellige øvelser, og derefter skulle vi
analysere øvelserne. Vi skulle ud fra øvelserne analysere: hvilke led der var i
brug, primær muskel/agonist, hvordan musklerne arbejdede, hvilken type
bevægelse det var og hvilke muskler der var antagonist/synergist i øvelsen.
Jeg havde kendskab til nogle af begreberne i forvejen, fra
mine timer i gymnasiet og sport gennem livet. Derfor mener, at jeg har en god forståelse
af hvilke led der er i brug, hvilke muskler der er i brug.
Didaktiske overvejelser -
I færdigheds – og vidensmål efter 9. klasse står der: Eleven
har viden om kroppens anatomi og fysiologi i et trænings- perspektiv.
Jeg mener anatomi er den svære del af teorien, men mener sagtens
man implicit kan nævne begreberne i undervisningstimerne, så eleverne hører
begreberne i praksis. Der er mange begreber at forhold sig til. Derfor bør
undervisningen være et vekselvirke mellem teori og praksis, men stadig i selve
undervisningen i praksis.
4-12-18
Boldspilsprofil
Boldspilsprofil
Dagens undervisning startede med at Leif holdt et oplæg om
boldspil, og boldspilstrappen. Boldspilstrappen er et godt redskab til, at forståelsen
for hvilke forskellige trin der er i forståelsen af et spil.
Vi skulle herefter bevæge os lidt rundt på boldspilstrappen,
med en række forskellige øvelser, det fungerede rigtig godt og jeg fik en
rigtig god forståelse for boldspilstrappen.
Slut af undervisningstimen skulle vi i samarbejde med en
makker lave vores egen profil i boldspil.
Vi fik udleveret et papir som ovenstående, hvor vi
individuelt skulle krydse af på, men skulle inddrage vores makker, som havde
siddet og observeret på os, i hvor krydserne skulle sættes.
Se bilag
Profil i boldspil
Profil i boldspil
Kan du …….
|
I ringe grad
|
I
mindre
grad
|
I
nogen grad
|
I høj
grad
|
Det
sociale: …. indgå på et hold og være med til at opbygge fællesskabet
|
x
|
|||
Det
taktiske: …… spille bolden hensigtsmæssigt sammen med medspillere over for
modspillere.
|
x
|
|||
Det
tekniske: …… styre bolden hensigtsmæssig
|
x
|
|||
Det
rumlige: ……. overskue banen og bruge banen i dens længde og bredde
|
x
|
|||
Kommunikation:
…… udtrykke dig om spillet og bruge
sproget under spillet.
|
x
|
|||
Følelsesmæssige:
….. acceptere følelsen af at ville
vinde og at kunne acceptere nederlag.
|
x
|
|||
Har du kendskab til …
|
||||
Regler
i de mest gense boldspil?
Evt.
kommentarer:
|
x
|
|||
Øvelser
i boldbasis- boldspil:
Evt. kommentarer:
|
x
|
|||
Kan du ………
- både
på og uden for banen
|
||||
Bidrage
med dine egne ideer?
|
x
|
|||
Forstå
andres tanker og ideer?
|
x
|
|||
Påvirke
samarbejdet i gruppen?
|
x
|
|||
Bruge
de andres erfaringer?
|
x
|
|||
Hvordan er din almene træningstilstand…
|
||||
Du har kondition ……
|
x
|
|||
Du har styrke ……..
|
x
|
|||
Du har koordination …….
|
x
|
Ud fra
den profil du nu har tegnet af dig selv, hvad vil du så inden for den nærmeste
fremtid arbejde med, så du kan blive bedre i boldspil?:
Overordnet
set trænger jeg til forbedring. Jeg synes mest af alt jeg skal have bedre til
at give mere af mig selv til de forskellige øvelser. Alene med det kan jeg nå
langt.
27-9-18
Boldspil
Vi startede ud med træning af vores udvalgte kaste- og
løbespil. Vi øvede vores kaste- og løbespil og fandt hver positioner så vi var
klar til kampen. Vi spillede kampe
studiegruppe mod studiegruppe. Vi havde fokus på angreb, så derfor var der et
hold der kun var forsvar og det andet hold kun angreb. Da vi selv spillede i
angrebet brugte vi vores udvalgte kaste- og løbespil. Spillende så ud som på
nedstående tegninger:
Løb nr. 1 kaldte vi Amsterdam.
Derefter lærte vi IKEA-dansen. Dansen bestod af 8x8 trin i A og 8x8 i B. A stykke fik vi til opgave, at lave vores egen dans på 8x8 trin. Derefter blev der lavet videre på IKEA-dansen til fælles afslutning.
Slut fik vi oplæg om historiskdans og dansehjulet, samt til opgave at inddele lektier i gruppen til næste gang.
IKEA-dansen:
Løb nr. 2 kaldte vi Budapest.
Løb nr. 3 kaldte vi Californien.
Kast nr. 1 kaldte vi ananas.
Kast nr. 2 kaldte vi banan.
Kast nr. 3 kaldte vi citron.
Flag football i folkeskolen
Inden timen sluttede vi af med at diskutere hvorvidt Flag
football kunne være indholdet i et undervisningsforløb i folkeskolen. Vi kom
til konklusion at det kan spilles i folkeskolen, da eleverne får mere mod på at
forsøge sig i undervisningen, de ikke skal lave taklinger som de kender fra Amerikansk
football.
https://www.youtube.com/watch?v=v0EleFkRib0&feature=youtu.be
https://www.youtube.com/watch?v=dOSlYSv0OHc&feature=youtu.be
https://www.youtube.com/watch?v=6XJ9Br-o7jI&feature=youtu.be
https://www.youtube.com/watch?v=9Hv-SgsrgTQ&feature=youtu.be
https://www.youtube.com/watch?v=nl10HDmYvtM&feature=youtu.be
25-9-18
Fairplay
En anden refleksion kunne også være, at man skulle have sat
betingelser op for hvornår man skulle sætte keglen på plads.
25-9-18
Fairplay
Fairplay bliver brugt til retfærdigt spil. Vi snakkede i
undervisningen, at fairplay er et synonym for mange ord, som morale,
retfærdighed, sammenhold, respekt, uskrevne regler, accept, etik, moral, god
tone m.m. Fairplay handler om at overholde spillets regler, derudover handler
det om, at spille med den rette ånd, hvor vi tilpasser os til vores modstander
og medspillere.
Fairplay er til for, at sikre spillet bliver en ligeværdig
kamp. Der kan heraf være flere aspekter. Nogen spillere ønsker ikke at vinde
kampen hvis fx det blev givet uretfærdigt mål, derfor vinder de nemlig ikke med
værdighed. Vi så undervisningstimen et eksempel på dette. En spiller lavede
selvmål, så holdene stod lige, det er fairplay!
Selve undervisningen -
Vi arbejde med fairplay i boldspil. Hver studiegruppe skulle
udvikle et spil, hvor fokusset skulle være på fairplay og dets betydning i
spillet. Det var fire meget forskellige spil, som indeholdte fairplay på flere
forskellige niveauer. Hvert spil forløb fint og der blev vist fairplay.
Vores spil -
Navn: Kongespil/Kævle
Hold: Vi inddelte gruppen i 4 hold til 2 baner. Så det var
hold mod hold.
Bold: Vi brugte to små streethåndbold, samt en volleyball.
Bane: En volleybane.
Regler:
- -En flyttet/væltet kegle med en lille
streethåndbold giver et point.
- -En flyttet/væltet kegle med en volleyball giver
to point.
- -Der må kun kastes/sparkes, når spilleren står
bag baglinjen.
- -Hver gang et hold skubber/vælter en kegle, skal
modstanderholdet sætte keglen tilbage på plads.
- -Holdet må kun være på deres egen banehalvdel. Så
man må kun hente bolde på egen banehalvdel, IKKE de andres.
Spillet i aktion:
Spillet fungerede fint i forhold til vores regler. Der var
et hold, som hurtigt så fordelen i, at sparke til bolden, i stedet for at kaste
bolden. De fleste spillere på holdene deltog aktivt. Der var dog enkle, som
ikke rigtigt deltog så meget.
Refleksion over spillet:
Volleybolden var den bedste til at ramme keglerne, så det
gav ikke mening, at den gav to point. Det skulle måske have været den lille
bold, da den var sværere at ramme med.
Man kunne også have tilføjet betingelser, såsom, at der
skulle være en rækkefølge i forhold til at sætte kegler på plads, så alle fik
bevæget sig. Man kunne også have sat en betingelse på omkring, at hvis man
væltede alle kegler, vil få ekstra mange point eller lignede.Spillet lagde op til flere
forskellige kompetencer og handler om præcision og boldhåndtering, samt små
intervalløb og samarbejde. Spillet kunne sagtens bruges i folkeskolen. Det
kunne dog blive nødvendigt, at tilføje nogen ekstra betingelser for at sikre
sig bevægelse hos alle.
18-9-18
Kropsbasis ude
Jeg startede senere på holdet, så derfor kunne jeg desværre ikke deltage i kropsbasis ude. Jeg har derfor blevet fortalt af min gruppe, samt ud fra andre blogs fået forståelse for lektionen.
Kropsbasis har grundlæggende fokus på kropsspænding. Dette indebærer særligt viden om egen krop, samt vægt og balance. Studiegrupperne arbejde på følgende fem øvelser - Håndstand, løft af person, ’frøen’, stå på et ben og omvendt krappe.
Kropsbasis har grundlæggende fokus på kropsspænding. Dette indebærer særligt viden om egen krop, samt vægt og balance. Studiegrupperne arbejde på følgende fem øvelser - Håndstand, løft af person, ’frøen’, stå på et ben og omvendt krappe.
Efterfølgende arbejde studiegrupperne med øvelserne ved Trekroner søen. Heriblandt arbejde de med over, under, rundt om, igennem, balance og samarbejde.
Jeg forstår de forskellige øvelser. Håndstand kan jeg udføre med hjælp.
Kommentarer
Send en kommentar